Faktaboks om Polen og Krakow
Polen er godt 7 gange så stor som Danmark, både med hensyn til areal og befolkningstal. Hovedstaden Warszawa har godt 1,7 millioner indbyggere mod Krakows 740.000. Polen deler grænse med Rusland, Litauen, Hviderusland, Ukraine, Slovakiet, Tjekkiet og Tyskland.
Størstedelen af indbyggerne er katolikker (95%), resten er græsk-ortodokse, protestanter, jøder eller muslimer.
Polen hører til den centraleuropæiske kulturkreds, men er meget præget af kulturen østfra, især med hensyn til køkkenet og den folkelige kunst og musik.
Krakow, der er på UNESCOS verdensarvsliste, har mange kulturskatte i form af bygninger fra middelalderen og renaissancen.
Polen havde i 2003 besøg af 52 millioner udlændinge, heraf halvdelen tyskere, der hovedsageligt besøgte landet i forbindelse med grænsehandel. Priserne er stadig rimelige i forhold til danske priser. Det gælder dog ikke for internationale varemærker, der har samme prisniveau som i Danmark. Valutaen hedder Zloty, udtales (Zwoty). 1 Zloty svarer til 2 kr.
Polen er medlem af EU (fra 2004) og derfor gælder toldreglerne for interne rejser i EU. Det vil sige, at man må købe 10 liter spiritus og 200 cigaretter (overgangsordning for Polen m.fl). Det kan ikke betale sig at købe varer af denne slags i lufthavnen på vej hjem. Læs mere om reglerne her....
Denne faktaboks er under udvikling. Læs evt. mere i Det udenrigspolitiske Selskabs bog om Polen i serien Lande i lommeformat. Læs mere om publikationerne her...


